S4 Ep5: Hvorfor er nogle tynde, uanset hvad de spiser - og er de sunde?

De spørgsmål har forskningen kastet sig over, og Brainstorm har talt med én af de danske forskere, der undersøger det, der i videnskabelig forstand hedder ‘naturlig tyndhed’. Jens Lund fortæller i denne episode om, hvad der kendetegner naturligt tynde, hvorfor de kan spise uden at tage på, og hvordan forskning i meget slanke mennesker kan føre til ny viden om både normalvægtige og overvægtige. Derudover kan du blive klogere på, hvad der styrer din appetit, og hvorfor din krop og hjerne både bekæmper vægttab og vægtøgning. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. I episoden omtales Jens Lunds facebookgruppe for naturligt tynde. Du finder den her. Medvirkende:  Jens Lund, postdoc på Metabolismecentret på Københavns Universitet Brainstorm er på Instagram og på TikTok.

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394