S4 Ep31: Kan virtual reality øge Andreas Mogensens mentale velvære?

Andreas Mogensen bor lige nu på den Internationale Rumstation (ISS), hvor han skal tilbringe de næste seks måneder, men værterne Nana og Anne Sophie er bekymrede for hans psyke.  Rummet er nemlig et koldt, ensomt og menneske-fjendtligt sted, og flere studier peger på, at den ekstreme isolation, man blandt andet kan opleve i rummet, mikser ret dårligt med den menneskelige psykologi. Derfor allierer Nana og Anne Sophie sig i denne episode med en psykolog på et VR-projekt for mentalt velvære, som Andreas Mogensen skal teste oppe på ISS. Du kan også høre om et vildt videnskabeligt isolations-eksperiment, der endte i kaos for de forsøgsdeltagere, der deltog. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende:   Bo Søndergaard Jensen,  Psykolog hos Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri på Aarhus Universitetshospital og primær psykolog på projektet VAMB (Virtual Assistance Mental Balance) Referencer: NASA’s rapport om pris for bemandet Mars-rejse Studie, der undersøger de psykologiske konsekvenser af lange rummissioner Studie om de psykologiske konsekvenser af Mars 500-eksperimentet  Studie om Mars 500-eksperimentets konsekvenser for deltagernes søvn Læs mere om Biosphere 2 her (s. 185)

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394