Krisekommunikation med Thomas Mandrup

Bæredygtig Business er tilbage med den første episode i Sæson 8, og i dag har jeg besøg af Thomas Mandrup fra Publico Kommunikation. Vi taler om krisekommunikation og hvordan man håndterer emnet generelt. For eksempel kan man sagtens være en ”god” virksomhed, som kommer til at lave dårlig krisekommunikation. Og så kan du høre om en kunde, som pludselig fik en vis legemsdel på komedie, da en underleverandør havde snydt på vægtskålen. Alle kan have behov for at håndtere krisekommunikation – det er ikke kun for såkaldt ”skyldige” virksomheder. Kriser kan opstå i alle typer af virksomheder og også for dem, vi plejer at betegne som ”ordentlige”, nemlig virksomheder, der har integritet og styr på deres procedurer og compliance. Så hvad gør du som virksomhed, hvis du pludselig befinder dig i en shitstorm af format? Kan du undgå det eller i det mindste forberede dig godt? Lyt med og bliv klogere. Du kan høre om: • At mange af spillereglerne, vi kender fra branding, er vendt om, når det gælder krisekommunikation • At man ofte skal reagere enormt hurtigt, måske uden at have fuld viden • At man ikke altid kan være helt strategisk, fordi man ikke ved, hvad modstanderen eller modparten sidder med af viden • Om et begreb i krisekommunikationen, man kalder "the bad drip" • Om Nordic Waste-sagen og hvorfor det gik så galt • At en hel del krisekommunikation også handler om at forstå spillets regler • Forskellen mellem krisehåndtering internt og eksternt • Om præventivt kriseberedskab - ligesom når man laver en fysisk evakueringsplan for hvis en bygning brænder Nævnt i episoden: • Thomas Mandrup (LinkedIn) https://www.linkedin.com/in/thomaspmandrup/ • Publico Kommunikation: https://publico.dk/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Om Podcasten

I Bæredygtig Business dykker direktør, bæredygtighedsnørd og forfatter Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje. Gennem interviews med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere går han i dybden med CSR, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi for at finde svar på det helt store spørgsmål - kan virksomheder tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar? Vært og tilrettelægger: Steffen Max Høgh Podcastproducer: Anette Hallstrøm, Hallkom Musik: Per Bloch, Stimuli