Magnus Barsøe (S) vil tage action i EU

Det er ikke mange politikere, der er blevet inviteret til at være med i Bæredygtig Business af vært Steffen Max Høgh. Men Magnus Barsøe, som stiller op til Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 for Socialdemokratiet, er en undtagelse. Hør hvorfor i dagens episode. Du kender måske Magnus Barsøe som tidligere podcastvært på Bundlinjen, debatredaktør på Politiken og erhvervsjournalist. Men for ikke så længe siden besluttede han sig for at stille op til Europa-Parlamentsvalget næste år for Socialdemokratiet. For Magnus agter at gøre noget ved problemerne, så han igen kan tage på fisketur med sine sønner i de lige nu meget døde, indre danske farvande. Du kan høre om: • De to tal Magnus fremhæver som centrale og groteske, nemlig 91 procent og 53 milliarder og hvad de dækker • At Magnus gerne ser både dem der er rigest og dem der forurener skal betale mere • Hvorvidt politikere skal til at være overdommere og bestemme, hvem der skal tjene penge og hvem der ikke skal • Lobbyisme. Kan du f.eks. gætte hvilken lobbyist der kontaktede Magnus Barsøe som den første og bad om en kaffesnak, efter han havde annonceret sit kandidatur til EU-parlamentet? • Hvordan man får danskerne til at interessere sig for EU • Hvordan vi får virksomheder og dermed forbrugere til at betale flere penge for deres produkter, som måske er produceret i Europa og mindre belastende men dyrere? • Hvad Magnus Barsøe tænker om den sociale ulighed Nævnt i episoden: • Magnus Barsøe på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/magnusbarsoe/ • Magnus Barsøe hjemmeside: https://www.magnusbarsoe.dk/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Om Podcasten

I Bæredygtig Business dykker direktør, bæredygtighedsnørd og forfatter Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje. Gennem interviews med en række af landets førende eksperter og erhvervsledere går han i dybden med CSR, bæredygtig forretning og cirkulær økonomi for at finde svar på det helt store spørgsmål - kan virksomheder tjene penge på at tage socialt og miljømæssigt ansvar? Vært og tilrettelægger: Steffen Max Høgh Podcastproducer: Anette Hallstrøm, Hallkom Musik: Per Bloch, Stimuli