Brinkmann på P1: Syntesebiologi

Selvlysende planter, stof lavet af edderkoppespind og genskabelse af uddøde dyrearter. Verden over satses der stort på tværfaglig forskning i "syntesebiologi", som med teknologiens hjælp kan gøre den slags science fiction-idéer til virkelighed. Men det er samtidig et felt, der fremprovokerer stærke etiske diskussioner, fordi forskerne manipulerer med livet på en måde, som nogle bliver bange for eller sure over. I "Brinkmann på P1" prøver psykolog Svend Brinkmann at blive klogere på, hvad der egentlig kan lade sig gøre. Og på hvor grænsen bør gå for, hvad vi bruger teknologien til. Vært: Psykologiprofessor Svend Brinkmann. Medvirkende: Centerkoordinator Nanna Heinz fra Center for Syntesebiologi på Københavns Universitet. Tilrettelægger: Carsten Nielsen.

Om Podcasten

Psykologiprofessor Svend Brinkmann kaster et kritisk blik på den teknologiske udviklings konsekvenser for os som mennesker. Han møder forskere, der er med til at forme morgendagen, for at diskutere, hvordan videnskabens landvindinger påvirker os på godt og ondt. Og om der overhovedet er plads til den menneskelige psyke, når bilerne selv overtager rattet, robotterne plejer vores ældre og virkeligheden bliver virtuel. Vært: Svend Brinkmann.