<3 Bureaukrati <3

Vi elsker at hade det. Formularer, regler, kontorpersonale, skrankepaver, der stjæler tid og penge fra de vigtige ting. Men faktisk tror jeg vi har en skjult kærlighed til at påberåbe os reglernes dejlige enkelhed. Det gør verden mere sort-hvid og det kan vi godt lide. Så er bureaukratiet vores hemmelig elsker eller er det den irriterende ekskæreste, som insisterer på at gennemgå hele fotoalbummet for at dele hvert enkelt billede op efter, hvem der har mest ret til det? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Dennis Nørmark antropolog, foredragsholder og forfatter til Pseudoarbejde og Tina Øllgaard Bentzen lektor ved Roskilde Universitetscenter og forsker i afbureaukratisering. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Om Podcasten

Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv? Vært: Svend Brinkmann. Hør alle afsnit i DR Lyd