Just do it

Nej tak! Jeg vil ikke bare gøre noget for at gøre det. Jeg er modstander af idéen om, at vi er, hvad vi gør - vi er vores handlinger. Gu er vi ej! Brinkmanns briks tager fat i påstanden om, aktive og handlende samfundsborgere er det, vi har brug. Det bliver en debat med filosofferne Henrik Jøker Bjerre og Brian Benjamin Hansen, der har kritiseret mine pointer, og præsten Leif Bork Hansen, der er en af de få danskere, der faktisk har handlet i sit liv, på en måde jeg kan forstå. Don't do it! Gæster: Leif Bork Hansen, præst. Henrik Jøker Bjerre, filosof Aalborg Universitet. Brian Benjamin Hansen, filosof Via University College. Tilrettelægger: Dan Grønbech. Vært: Svend Brinkmann.

Om Podcasten

Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv? Vært: Svend Brinkmann. Hør alle afsnit i DR Lyd