Special: Corona og teenagere

Langt de fleste unge og teenagere er hypersociale og bruger skole, studiejobs, cafébesøg, fester og fritidsaktiviteter til at bevæge sig fra familiens fællesskab ud i et, de selv vælger. Men lige nu er de på grund af corona-krisen berøvet den mulighed. De er afskåret fra den normale sociale del af deres liv. I Brinkmanns briks i dag ser vi på, hvordan de klarer den, og hvordan situationen påvirker dem. Medvirkende: Noemi Katznelson, professor i ungdoms- og uddannelsesforskning og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Emilia Van Hauen, kultursociolog og foredragsholder. Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever. Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach. Redaktion: Sara Røjkjær Knudsen, Johanne Foersom og Mette Willumsen.

Om Podcasten

Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv? Vært: Svend Brinkmann. Hør alle afsnit i DR Lyd