Ville du læse en bog om dig selv?
Hvis man vil finde ud af, hvem man egentlig er, skal man så søge ind i sig selv eller kigge på andre? Vi sammenligner og efterligner hinanden, fra vi er helt små og resten af livet. Det foregår, uden vi er specielt bevidste om det, måske bortset fra når vi sætter os ned og læser eller ser en biografi eller et portræt. Men hvem finder vi, når vi leder efter noget i den anden? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Eva Tind, kunstner og forfatter. Rune Skyum-Nielsen, journalist og forfatter. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.