Sidder fremtidens psykolog bag en skærm?
Psykologer er ikke kendt for at bruge skalpel, bedøvelser eller andre værktøjer. Det er psykologens nærvær og bevidsthed, der hjælper klienten. Derfor kan det lyde som en spareøvelse at give digitale løsninger til folk, der har mentale lidelser, men dagens gæster mener, vi overser et kæmpe potentiale. Og endnu vildere, at det virker ligeså godt som ansigt til ansigt samtaler. Det må jeg høre mere om. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Kim Mathiasen, psykolog og forskningsleder, og Marie Folker, afdelingsleder, begge fra Center for Digital Psykiatri. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.