Anne Glad - "Ikke typen med udelængsel!"
De fleste mennesker kender Anne Glad fra "Kender du Typen", hvor hun i 13 år har været livsstilsekspert og sat ord på danskernes vaner og forbrug. Nu har vi lokket hende til at sætte ord på sine egne rejsevaner. Selvom hun har været i de fleste store byer i Europa, har haft et hus i Italien og har haft enkelte afstikkere videre ud i verden, så lider hun ikke af stor udlængsel. Hun synes faktisk, at Danmark har alt, hvad hun har brug for, og hun vil hellere have, at hendes 5-årige søn Kaj oplever Århus, før han ser Thailand. Den lille gut er ikke helt tilfreds med, at fætrene og kusinerne konstant rejser ud og oplever verden, mens den for ham står på ture rundt i Danmark og ned til sommerhuset på Falster, men det er sådan det er. Få et sjovt indblik i Annes rejser op gennem livet, og få hendes syn på det at rejse, når hun i det her afsnit inviterer lytterne med på rejserne i livet. Go lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.