Colombia - del 1 - Bogotá "En overset perle!"

Hvis man læser udenrigsministeriets rejsevejledning, så bliver man tilsyneladende både dræbt, kidnappet og det der er være, hvis man tager til Colombia. Det er synd, for selvom Colombia har været et af verdens farligste lande, så er kriminaliteten faldet med 90 procent siden det sydamerikanske land for en del år siden var hærget af borgerkrig, væbnede grupperinger og narkokarteller. Det er et skønt land at rejse i, og vi følte os virkelig trygge. Vi startede i landets hovedstad Bogotá, som vi virkelig kan anbefale. Mange springer den højtbeliggende millionby over, men det er en skam, for byen har masser at byde på. Byen har en inspirerende og energifyld puls, og den er fuld af liv, musik, gadekunst og graffiti. Det er i den grad en farverig og levende by med alt fra små hyggelige gader med masser af gallerier og caféer fulde af colombiansk velduftende kaffe til markeder, højhuse og velhaverkvarterer med malls og dyre butikker. Vi havde en fest, og så faldt vi over et museum, der alene er et besøg til byen værd! Hør, hvad det er for et museum og bliv inspireret til at besøge en overset perle. Turen var arrangeret og betalt af C&C Travel, der er eksperter i blandt meget andet Colombia. De har virkelig styr på deres destinationer, og det var en fornøjelse, at læne os tilbage og nyde at lade os guide af deres kyndige lokale guider og deres uovertrufne planlægning. KÆMPE ANBEFALING!!! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude... Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.