Jan Magnussen - del 2 - "Et liv i hele verden og børnene skal selvfølgelig med"

Sidst vi slap Jan og Christina Magnussen havde de lige mødt hinanden. Kærligheden havde svære kår, da Jan boede i Georgia i USA, hvor han kørte ræs, mens Christina studerede til grafisk designer på Østerbro i København. De to havde dog noget sammen, og efter i et år at have talt i telefon sammen hver dag i timevis, besluttede de, at nu var de kærester. Herefter tog Christina på udveksling i USA og rykkede ind hos racerkøreren. De drønede både Amerika og resten af verden rundt med Jans arbejde. Det gik stærkt, og Jan ville helst bare frem til racerbanerne, mens Christian havde meget mere lyst til at udforske de steder, de besøgte. Langsomt lykkedes det dem, at smelte deres verdener sammen. Hun omfavnede racerbilerne og Jans arbejde på banerne, mens han fandt ud af, at der er skønt ude i naturen, og at det er rart at sætte tempoet ned og bare være tilstede. I deres første mange år sammen uden børn, så de, hvordan den ene racerkører og mekaniker blev skilt, fordi de levede liv langt væk fra familierne. Sådan skulle det ikke være i familien Magnussen, her skullel man være sammen om tingene. Det holdt de fast i, da de fik deres to børn Luca og Millie. Børnene er med mor og far rundt i hele verden og har lavet lektier på alt fra Le Mans banen til en giga autocamper i Florida. Hør om Jan og Christinas overvejelser omkring det at have et liv i hele verdenen, og hvordan de får det til at gå op med børnenes skolegang i dette meget ærlige og dybt inspirerende afsnit af podcasten. Go' lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude... Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.