Maldiverne - Meedhupparu - "Magi under vandet!"
Kom med til Maldiverne. Vi havde først tænkt, at vi ville kede os lidt på Maldiverne, men shiiit hvor har vi måtte æde den fordom igen, ligesom vores første indskydelse i forhold til hotellet i den grad måtte revideres. Vi tænkte først: "årh nej, det her er sgu lidt skod," men hotellet voksede totalt på os, og vi ender med en kæmpe anbefaling med all inclusive og det hele. Sådan kan man jo blive klogere, og en af grundene til, at vi faldt for stedet, var den verden, der åbenbarede sig for os under den tyrkisblå havoverflade. Under vores snorkleture så vi både en blæksprutte, en Sting Ray og det allermest magiske øjeblik var, da der pludselig kom en kæmpe havskildpadde svømmende og lod os følge den i over tyve minutter. Wow, bare wow. Glæd jer til at komme med til dette paradisiske sted, men pas på - I risikerer, at få lyst til selv at tage afsted... go' lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.