Pelle og Caroline - "Sådan rejste vi med vores forældre"

Vi har nu i rigtig mange afsnit talt med andre om, hvordan de er opdraget med at rejse og herefter, hvordan de så selv har valgt at deres rejseliv skulle se ud - både før og efter de fik børn. Mange har spurgt om, hvordan vi egentlig selv rejste med vores forældre, og om vores store rejselyst blev grundlagt dér - og så om, hvordan vi selv rejste som unge og da vi blev voksne. Det giver vi svar på i de næste par afsnit. Her i det første vi tager jer med tilbage til vores barn- og ungdom, hvor den hos Caroline stod på sjove charterrejser og opkastfremkaldende sejlerferier, mens Pelle primært var i Sverige, indtil hans far hev ham to måneder til Kina med en rygsæk på ryggen, da Pelle var 13 år. Hør hvordan sådan en tur var for en helt ung teenager - og så afslører Pelle faktisk også, på hvilken rejse han som ung mistede sin mødom .. Go lyttelyst!. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude... Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.