Sara Bro - "New York lærte mig at gå mod strømmen"
Siden Sara i syvende klasse fik øjnene op for den lokale genbrugsbutik og alt det guld, der lå gemt der, har hun både tøjmæssigt og på alle mulige andre måder valgt at gå mod strømmen - eller måske nærmere gå sin helt egen vej. Det har ikke altid været nemt, for folk synes hun var anderledes, og det kan det godt være svært at være i lille Danmark. Derfor havde hun en fest, da hun for første gang som ung besøgte NEW YORK i 90'erne. Hun oplevede, at der dér var uendelig højt til loftet, og så var det faktisk et kvalitetsstempel at skille sig ud fra mængden. Vi taler, i en samtale der når vidt omkring og kloden rundt, med Sara om, hvad det har betydet for hende at rejse. Både hvordan hun som barn holdt kontakten med de pennevenner (ja det før internettet :)) som hun fik på ture ud i verden, og også hvordan hendes rejsemønstre ændrede sig, da hun fik børn. For eksempel fandt hun ud af, at hun var gravid to dage før hendes bryllupsrejse tværs over USA i bil. Det ændrede turen gevaldigt, især fordi hun partout skulle have kanelstænger HVER DAG - og kastede op af kaffe. Apropos opkast, så fortæller hun også med flovhed i stemmen, om dengang hendes datter som spæd i en flyver mod New York kastede op udover sidemandens fine jakkesæt, som han havde taget på, da han skulle direkte til konference. Det og meget mere i det her afsnit - håber du vil med på rejsen!! Go' lyttelyst. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.