Sønderborg - "Spraytan og kæmpe muller!"

Pelle er kørt et smut til Sønderborg. Her har han lejet sig ind på et skønt hotel, men det også det eneste han får set af byen. Han er nemlig kommet med et helt andet formål. Målet for turen er en rejse ind i en verden af hårdt pumpede mænd og damer iført g-strenge og et tykt lag spra- tan. Vores personlige træner Emil stiller nemlig op til sin første bodybuilding-konkurrence, DM i naturlig bodybuilding - naturlig, fordi det er en konkurrence for folk, der ikke har brugt præstationsfremmende midler i mindst syv år. Det siger lidt om den verden generelt, at man er nødt til at have et forbund og et DM bygget op omkring det... Men selvom der ikke er nogen steroider, så er der stadig kæmpe biceps og stramme balder for alle pengene. Det er en skør verden med masser vilde tilråb fra atleternes trænere, der fra sidelinjen førsøger at få dem på scenen til at spænde ekstra op og holde de lidt anstrengte smil. Tag med på en underholdende tur ind i de store musklers verden. Go' lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude... Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.