Sri Lanka - Sigiriya - "Abefest"

Efter 8 nætter på paradisiske Maldiverne, er turen kommet til smukke Sri Lanka. Vi har i mange år drømt om at besøge denne her spændende ø, og nu skulle det som kulturelt og oplevelsesmæssig modvægt til de mere badeferieagtige Maldiver altså være. Vi starter ca. midt i landet i Sigiriya, der er kendt for "løveklippen" med ruinerne af et fort på toppen. Det er nærmest ubeskrivelig smukt, og selvom turen derop er hård i 35 graders varme og høj luftfugtighed, så er det det hele værd - sikke en udsigt og sikke et sted. Det er som en slags møde mellem Bornholms Hammershus og Perus Machu Picchu, wow. Det var dog ikke det det eneste fede ved det sted, for første morgen stod vi op til den vildeste "abefest", dog med rigtige aber. Der var to slags, der kastede sig rundt og lavede en masse abekattestreger i træer, på græsset og på taget af hotellet. Det var super sjovt og underholdende, og sikke en gave på den måde at bo midt i naturen. Som altid lykkes det os også at støde ind i nogle super spændende mennesker, denne gang fra Malta, hvor Ukhona nu har to nye veninder, og vi har, hvad der godt kunne gå hen og blive et nyt maltesisk vennepar. Det, en omgang møgvejr, en spandfuld elefanter og meget mere her i det første afsnit fra Sri Lanka. Go' lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude... Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.