Sydafrika - Cape Town - "Rugby og Robben Island"

Vi elsker at tale med folk, som vi møder på vores rejser, og denne gang render vi virkelig ind i et par voldsomme skæbner. Den ene har tidligere i år mistet sin lille søn, og den anden havde et par dage i forvejen mistet to familiemedlemmer i et af Sydafrikas mange biluheld. Det er voldsomt at høre om, men er desværre også en del af den sydafrikanske virkelighed. Vi tager også på en byvandring i den ellers skønne by, og har anbefalinger til både et fedt kvarter, et godt marked og en fin lille park fuld af egern - altså som i virkelig fuld af egern. De største oplevelser og dermed anbefalinger får vi dog på Robben Island, den grusomme fængselsø, hvor blandt andet Nelson Mandela sad i 18 år, og så til en lokal rugbykamp. Det første er jo en vigtig del af verdenshistorien, og det andet, rugbykampen, var simpelthen en fantastisk oplevelse for hele familien. Vi havde en fest med at se de lokale helte fra Stormes bogstavelig talt tørne sammen med rivalerne fra Pretoria Red Bulls. Sikke en kamp og sikke en oplevelse! God lyttelyst :) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude... Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.