Thailand - Pai - "Et hippie-paradis"

Vi er taget til den skønne lille hippie-perle Pai i Nordthailand, hvor vi render ind i danske Villads, der har boet der i tre et halvt år. Han er en dejlig ung mand og har ligesom selve byen og området en smittende ro. Derudover overrumples vi af skønhed på nogle af alle de smukke steder, man kan besøge omkring byen. På et af dem, Bamboo Bridge, bliver Ukhona dog fortørnet, da der kun ikke er adgang for kvinder og piger i templet ude for enden. Der er uretfærdigt synes hun, og som hun siger: "Det handler jo ikke om hvilket køn du har, men og hvilken person du er" - og det kan hun jo have ret i. Håber I vil med til dette magiske sted - god lyttelyst! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude... Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.