92: SPYO - Københavns dårlige samvittighed

IMENS LIGUSTERHÆKKEN SKAMTRIMMES Alle kender ham. Ingen kender ham. Siden han begyndte at male i 1998 har SPYO’s maleruller prydet Københavns gavle, under tagene, langs togskinnerne — overalt i byen. BYENS UKRONE PEDEL Hans værker kan nemt læses som en kritik af den udvikling byen har taget de sidste mange år, med gentrificering, hipsterficering, bureaukratisering (SPYO - STADIG UDEN NEM-ID, lyder et andet!), og med beboere, der som lønslaver arbejder sig selv ihjel. VOKSNE ER BØRN DER ER SINDSYGE Det forunderlige er dog, at vi på trods af kendskabet til hans værker, ved meget lidt om hvem han er. Om han overhovedet er en han. SPYO stiller meget sjældent op til interviews, og synes generelt at operere bedst om natten, alene. HOLD UD TIL DU DØR Velkommen til et anderledes afsnit af Brændende Bøger, hvor vi sammen med FLIP (fotograf og idémand bag bogen SPYO's København) undersøger hvilket menneske, der gemmer sig bag SPYO-signaturen, hvorfor han kalder sig for byens ukronede pedel, og om man på nogen måde kan se hans værker som litteratur. LØNSLAVE

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen