95: BLOD
“En fuldkommen sindssyg bog” — Aftenposten Kristiania “Alvorlig og stribende blodig. Revolutionær, kommunistisk, suveræn” — Arbejderbladet, København “Man har sgu ikke lyst til samleje fjorten dage efter man har læst den” — Kai Fris Møller“Kedelig!” — Georg Brandes. I 1922 udkommer en ultrakort digtsamling på i alt 20 sider i Danmark – som simpelthen springer en bombe i dansk litteratur og lyric, fordi den sprænger rammerne for, hvad man dengang kunne skrive. Vi taler om Blod, skrevet af den dengang kun 22-årige Rudolf Broby-Johansen. En digtsamling som kort efter udgivelsen blev til en skandale og offentlig sag, da en anklager hev forfatteren i retten fordi indholdet var utugtigt! Broby-Johansen fremførte så en forsvarstale for sin kunst, som hurtigt blev kendt som et manifest for kunstens rolle, efter 1. verdenskrig. Skrevet udelukkende i versaler, og med undertitlen expressionære digte, skar BLOD med andre ord sig direkte gennem datidens kunsts pæne, borgerlige rammer, og fremviste alt det grimme, alt det, der lå lige nedenunder: blod, død, sindssyge, prostitution. Teksterne er brutale, kompromisløse og uafrystelige - selv i dag. Hvad var det for en tekst, der kunne ryste en hel retsstat — en hel kunstforståelse? Hvad prøvede Broby-Johansen at sige med sine ekstremt dystre ekspressioniske billeder? Og hvordan har Blod inspireret dansk litteratur?Lyt med, når vi sammen med den aktuelle digter Tom Kampman vender en af dansk lyriks vigtigste og mest forbudte bøger.(Beklager den lidt hule rumklang, når jeg taler! En teknisk fejl, som jeg tager på min i forvejen ikke specielt tekniske kappe)