Døde Sjæle

Alene titlen på bogen var for meget. Sjæle eksisterer ifølge kirken for evigt, så hvorfor skulle den russisk-ukrainske forfatter Nikolaj Gogol få lov til at trykke en bog om en mand, der handler med døde sjæle — et andet ord for afdøde slaver.I Gogol’s ufærdige mesterværk, “Døde Sjæle” fra 1842, ankommer Pavel Ivanovitj Tjitjikov til provinsbyen N.. Snart begynder han at opsøge alle godsejerne i nærheden, for at købe de af deres stavnsbundne bønder, som er døde siden den sidste skatteoptælling.Men hvorfor vil ønsker han overhovedet at opkøbe døde slaver? Er der en grund til at Gogol sammenlignede sin fortælling om livet i Ruslands provins med helvedet? Og hvorfor brændte han den anden del af sin planlagte triologi, inden han sultede sig selv ihjel en uge senere?Lyt med, når vi sammen med fan og forlagschef på Gyldendal, Simon Pasternak, og bogens ironiske fortæller langt ud i den russiske provins, start 1800-tallet, for dér at møde et galleri af nærige, forfængelige, smålige, grove, voldelige, løgnagtige, alkoholiserede og direkte amoralske karakterer. En vidunderlig morsom satire over den russiske folkesjæl, når den viser sig fra sin grimmeste side.

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen