15: Det anarkistiske manifest?

Hvordan ville verden se ud, hvis vi ikke havde nogen regering, love eller fængsler? Hvis vi ikke kendte til penge eller privat ejendom? Hvis det at være passe på vores børn og være monogam blev anset som egoistisk?I 1974 udkommer den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guin med bogen “The Dispossessed” — “De udstødte” på dansk. Her følger man den geniale fysiker Shevek, som rejser fra sit fødehjem på planeten Anarras til Urras.De to søsterplaneter kunne ikke være mere forskellige. Mens man på Urras finder kapitalisme, profit og stor ulighed, er Anarras et eksempel på, hvordan et anarkistisk samfund kunne se ud, baseret på ansvar og gensidig hjælp, uden penge og privat ejendom.Anarres er dog ikke langt fra den perfekte utopi. Shevek mærker på egen krop, hvordan selv anarkismen med tiden kan glemme at tilpasse sig skiftende forhold og stagnere, og derfor må han sætte livet på spil for at komme tilbage til ideologiens grundidé om evig forandring.Lyt med, når vi sammen med Siri Ranva Hjem Jacobsen og Andreas Vermehren Holm taler om mesterforfatteren Ursula K. Le Guins store udforskning af den anarkistiske idé, og hvordan de to planeter spejler vores egen verden i dag.

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen