21: Det liberalistiske manifest?

“Atlas Shrugged” er kendt som liberalismens uofficielle manifest. Skrevet af den russiskfødte amerikanske forfatter, Ayn Rand, bliver den over 1000 sider lange bog igen og igen fremhævet som inspirationskilde for verdens største iværksættere og liberale tænkere. Det er måske ikke så underligt, da det er fortællingen om et dystopisk USA, hvor en socialistisk stat kvæler al intiativ til at innovere og forbedre industrien. Togbaner nationaliseres, socialismen gør sit indtog, og langsomt skrænter både økonomien og befolkingens lyst til livet.Men hvad er det ved denne murstensroman og forfatteren Ayn Rand, som kan få selv de mest travle iværksættere til at sætte sig i lænestolen og drømme? Hvorfor oversatte og genudgav Saxo Bank for egen regning bogen, og gav dem til enhver der ville have en kopi? Og hvordan påvirker boges os stadigvæk i dag?Lyt med, når vi sammen med iværksætter, investor og mangemillionær, Lars Tvede, forsøger at forstå den filosofi, som har dannet skole for nogle af verdens mest magtfulde mennesker.

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen