Dit og Dantes helvede

Hvis du nogensinde har frygtet, at en syndig handling begået i dette liv, vil straffe dig i det næste, dybt nede i et helvede fuld af ild og mærkelige væsner, så er det muligt, at du har fået den idé fra “Dantes guddommelige komedie”.Udkommet for mere end 700 år siden, er det fortællingen om Dante, som, ledsaget af hans litterære helt Virgil og hans romantiske crush Beatrice, rejser igennem de tre katolske dødsriger: Helvedet, Skærsilden og Paradiset.Lyt med, når vi sammen med oversætter og forfatter Thomas Harder taler om den ekstremt indflydelsesrige bog, for at forstå, hvorfor Dante begiver sig ud på denne rejse, og hvordan bogen har påvirket vores egen forestilling om helvedet.

Om Podcasten

Litteratur skal ikke være skøn. Litteratur skal være beskidt, mærkelig og farlig. Litteratur skal forandre verden. Fra Pippi Langstrømpes oprør mod de voksne og Harry Potters genfortrylning af verden — over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når oprørske læsere og kompromisløse forfattere læser og taler om de Brændende Bøger.