Hvordan blev Tolkien den moderne fantasy-genres fader?

Lørdag d. 2 september 2023 er det præcis 50 år siden at den engelske forfatter, John Ronald Reuel Tolkien, døde. Siden dengang er der ikke kun udkommet talrige posthume historier fra hans hånd, men også et mindre hav af akademiske afhandlinger, fan-fiction, film og tv-serier, som bliver ved med at opretteholde Tolkiens ry som faderen af fantasy-genren. Men hvad er det ved historierne om hobbitterne, der udøver så stærk en tiltrækningskraft på os? Hvor fandt Tolkien inspirationen til sit ekstremt detaljerede univers? Hvorfor dyrkede hippierne ham som en kultleder, og hvordan har hans få bøger påvirket vores populærkultur? Lyt med, når vi sammen med forfatter og oversætter Jakob Levinsen går i dybden med et af mest ambitiøse, paradoksale og indflydelsesrige forfatterskaber, og spørger, hvorfor det for altid har ændret vores syn på litteraturen.

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen