52: Koranen

Hvorfor er Koranen Islams helligste bog? Hvornår og hvordan blev den til? Hvem taler til hvem i bogen, og hvad handler Koranen i det hele taget om? Må man oversætte den, hvilke vers er de vigtigste, og hvilken betydning har den i muslimernes daglige liv?I anledningen af diskussionerne om Koranen skal kunne brændes eller ej - der har tvunget "Brændende Bøger" til at tænke meget bogstaveligt - går det op for mig, at jeg næsten ingenting ved om Koranen.Lyt derfor med, når vi sammen med assisterende imam, Ahmet Talat, taler om den bog som nogle vil brænde, andre beskytte, men hvis ord i sig selv udgør en guddommelig oplevelse for 1,5 millarder mennesker.

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen