7: Litteratur fra et bosted

Et opgør mod psykiatriens hårde og kliniske sprog. En kritik af sundhedssystemet og de fordomme vi har om mennesker med psykiske lidelser. En vild og intim fortælling indefra et bosted, et underbelyst sted i litteraturen.Fine Gråbøls bog “Ungeenheden” fra 2021, er blevet læst på mange forskellige måder. I bogen følger vi en gruppe unge mennesker på et bosted for mennesker med psykiske lidelser i alle deres gøremål: Når de forsøger at koge suppe, når de forsøger at begå selvmord. Her er der ingen løfter om at karakterne bliver rask.Lyt med, når vi snakker om litteraturens kritiske og helende potentiale på et af de mest sårbare og vigtigste samfundsområder.

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen