Pigedyr

I 2022 udkommer den danske forfatter, Cecilie Lind, med “Pigedyr”. En bog, der ofte er blevet kaldt en Lolita-fortælling set fra pigens perspektiv. I bogen følger vi nemlig Sara, der fortæller om hendes problematiske og ret klaustrofobiske barndom og teenage-år, om hendes destruktive venskab med veninden Rosa, og frem for alt, hendes forelskelser i to mænd, langt ældre end hende selv. Hun begærer mændene, bruger bevidst sin seksuelle magt over dem, mens føler sig samtidig spærret inde i deres ejerfornemmelser, begær og manglende evne til at passe på hende. Lyt med, når vi spørger Cecilie Lind, hvad gør det ved et menneske at føle sig seksuelt begæret og objektiviseret. Hvordan både skønhed og seksualitet kan omsættes til magt. Og hvorfor vores samfund og kultur stadig er så fikseret på den purunge pige.

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen