47: Verden af i går

Dagen inden forfatteren Stefan Zweig sammen med sin kone begik selvmord i deres eksil i Brasilien 1942, afleverede han erindringsbogen “Verden af i går” til sin forlægger.Bogen er et portræt af en generation, som voksede op i en tryg og mangfoldig verden før verdenskrigene, kendetegnet af en stor passion for kunst, af optimisme og en stærk tro på, at fremtiden bliver endnu bedre end fortiden.Denne verdensorden lider et dystert og uopretteligt knæk med 1. og 2. verdenskrig. Personligt går jøden Stefan Zweig fra at være en de mest læste og berejste forfattere i verden, til at miste ikke kun sit barndomsland og statsborgerskab, men også forfatterskabet, der bliver forbudt og brændt af nazisterne, inden han selv flygter ud af Europa.Lyt med, når vi sammen med forfatter Jens Christian Grøndahl spørger, hvad er det for en verden, der for altid gik tabt i 1914. Hvordan verdens to selvmord påvirkede den apolitiske og pacifistiske forfatter, og hvad bogen fortæller os om vores egen uhyggelige tid.

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen