93: Völuspá - Vølvens Spådom

Har du nogensinde hørt om Völuspá – Vølvens spådom?Hvis ikke, venter der i dette afsnit af Brændende Bøger et mindre kammer af guld. For sammen med forfatter Andrea Hejlskov, der har skrevet om sit eget liv som vølve (stav-bærer/seerske), men også gendigtet det gamle nordiske langdigt, bliver vi kastet helt ind i en anden verden, der alligevel på mange måder minder om vores egen.I Vølvens Spådom taler en vølve om verdens skabelse, sammenbrud og herefter genskabelse. Det er en svimlende tekst, som indeholder alt fra kosmologi, profeti og poetiske visioner og giver os alt i alt et enestående indblik i den førkristne nordiske forestillingsverden – i deres etik, selvforståelse og kultur, hvor guder, mennesker og natur er vævet tæt sammen.Det var ærligt talt en af de mest spændende samtaler, jeg har haft, for Andrea Hejlskov er helt ufatteligt skarp, sjov og generøs i sin fremlægning af en bog, der har haft en helt afgørende betydning for hende selv.Lyt, lyt, lyt!

Om Podcasten

Bøger er magiske. Magiske samlinger af ord. Jeg har aldrig tvivlet på, at ord og bøger kan påvirke virkeligheden, eksempelvis når de forestiller sig en anden. Eller når de belyser en del af den, som ingen hidtil har studset over. Fra den vinkel. I det lys. "1001 Brændende Bøger" er tænkt som et mangeåriget arkivarbejde, et forsøg på at indsamle nogle af de tanker og følelser, vi nærer til de bøger, der påvirker vores syn på verden og os selv. Sammen med en lang liste af vidende og passionerede læsere som gæster, håber jeg at kunne lave 1001 afsnit. For ligesom Scheherazade fra de nattelige eventyr at udskyde afslutningen, og i mellemtiden fortælle de historier, der omgiver os.Jeg håber du vil lytte med og være med. Du er altid velkommen til at skrive ris og ros, samt idéer til andre bøger, vi bør tage op. Eller melde dig selv som gæst, hvis du kunne have lyst til at medvirke med en bog, der vækker følelser i dig!Skriv på jacobdk94@gmail.com eller på min instagram.Jacob Bruno Nielsen