15 Rim, remser og lyrik - Med Synne Lea

I denne udgave af Børnebogcast snakker Julie og Lisa med forfatter Synne Lea - der taler norsk så smukt - om hendes bog Nattevagt. Det er digte for børn, men det er ikke noget fancyfint og meget svært. Tvært imod. Det er smukt og let at læse, og vækker mange følelser og tanker ved læseren/lytteren.

Bagefter anbefaler vi nogle af vores egne yndlingsbøger med rim, remser og nonsens. 

Om Podcasten

”Børnebogcast” er en podcast til forældre, der søger inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Hvert år i marts deler den også podcasts fra Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Børnebibliotekar Julie Arndrup har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Julie snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. I forbindelse med Vi elsker bøger festivalen vil du desuden kunne dykke ned i både foredrag og interviews, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.