24 Fantasy, med Jennifer Bell og John August

En meget lang podcast med fantasytema. Først anbefaler børne- og ungebibliotekar Martin en masse gode titler, og bagefter er der to længere interviews med først Jennifer Bell, engelsk forfatter bag trilogien De Ualmindelige, og dernæst med John August, amerikansk forfatter der har skrevet Arlo Finch i Flammernes dal, den første i en trilogi om Arlo.

--------------------

Du vil gerne læse højt, men din 4 årige vil kun høre den samme bog igen og igen. Du har læst alle dem du kan huske fra din egen barndom, og hvad så nu?? Dit skolebarn skal læse 20 min. om dagen – men HVAD?? Og måske kræver det også lidt overtalelse? Og hvad er op og ned i al den forskning, hvordan finder man overhovedet ud af, hvad der virker?

Bibliotekar Julie Arndrup, der har 15 års erfaring som børnebibliotekar og ved hvad ungerne efterspørger, og Lisa Gardum Andersen, lærer, skolebibliotekar og master i børnelitteratur, der ved hvad der rører sig og kender forskel på skidt og kanel, guider dig trygt igennem de mange bøger der udgives hele tiden.

Lyt med på Børnebogcast, hvor vi snakker med forfattere, forskere og børn der læser, og altid har masser af gode anbefalinger til hvad I kan vælge at læse.

 

 

Jingle: "The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/

Om Podcasten

”Børnebogcast” er en podcast til forældre, der søger inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Hvert år i marts deler den også podcasts fra Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Børnebibliotekar Julie Arndrup har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Julie snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. I forbindelse med Vi elsker bøger festivalen vil du desuden kunne dykke ned i både foredrag og interviews, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.