Årets bedste bøger - læst i 2024

Endnu engang har det været et år med mange gode nye bøger til børn og unge. I denne episode af Børnebogcast fortæller Sigrid og Julie om deres favoritter blandt de bøger, de har læst i 2024. Vi kommer hele vejen rundt over billedbøger, højtlæsning, begynderlæsning, tweens, tegneserier og ungdomsbøger så der er noget til enhver alder. Og så er der fire ekstra bud, fra fire forskellige kolleger rundt om i byen, på deres favorit fra året der gik. Her finder du listen med de omtalte bøger m.m. Københavns Børnebibliotekers Facebook-side. Episoden er klippet af Berit Freyheit

Om Podcasten

”Børnebogcast” er en podcast til forældre, der søger inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Hvert år i marts deler den også podcasts fra Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Børnebibliotekar Julie Arndrup har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Julie snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. I forbindelse med Vi elsker bøger festivalen vil du desuden kunne dykke ned i både foredrag og interviews, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.