Stinestregen og flyttebøger

I denne episode af Børnebogcast møder vi Stine Spedsbjerg, også kendt som Stinestregen. Stine fortæller om sin serie Myntes dagbog, der bl.a. handler om at flytte, venskaber, familieliv og nogle af hverdagens problemer med udseende og matematik. Bagefter anbefaler børnebibliotekarerne Julie og Sigrid en masse titler, der også handler om flytninger og venskaber. Her finder du en litteraturliste.  

Om Podcasten

”Børnebogcast” er en podcast til forældre, der søger inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Hvert år i marts deler den også podcasts fra Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Børnebibliotekar Julie Arndrup har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Julie snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. I forbindelse med Vi elsker bøger festivalen vil du desuden kunne dykke ned i både foredrag og interviews, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.