Vi elsker bøger. Minoriteter i børnelitteraturen

Illustrator Leyla Bautista og lærer Eja Klai bliver interviewet af børnebibliotekar Kathrine Pachniuk om hvad racisme er og hvordan det påvirker børn at blive mødt med misrepræsentationer i børnelitteraturen som stereotypificeringer, eksotisering, racistisk sprogbrug og fremstilling. - Børnelitteraturen er et spejl. Bibliotekerne har en hovedopgave i at have en kritisk bevidsthed om hvordan etniske stereotyper bliver brugt, siger Leyla Bautista (cand. mag. i tværkulturelle studier og har særligt beskæftiget sig med ”repræsentation i børnelitteratur”) Tilrettelæggelse: Claus Vittus 

Om Podcasten

”Børnebogcast” er en podcast til forældre, der søger inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Hvert år i marts deler den også podcasts fra Københavns Bibliotekers årlige børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Børnebibliotekar Julie Arndrup har gæster i studiet og sammen hjælper de dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger, der udkommer. Julie snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. I forbindelse med Vi elsker bøger festivalen vil du desuden kunne dykke ned i både foredrag og interviews, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.