KLOG PÅ PÆDAGOGIK: Er en fritid uden præstationskrav vejen væk fra mistrivsel?

Folkeskolen bør lade sig inspirere af den måde, som pædagoger i klubber og SFO'er agerer på over for børn og unge. For ifølge en gruppe forskere er vejen væk fra mistrivsel at skrue ned for måling og resultatorientering - og op for den præstationsfrigørende pædagogik. En pædagogik, som sætter fokus på fællesskabet frem for individet og er vendt mod verden, aktiviteter og samvær og ikke konkurrence og præstationer. Hør mere om forskningen fra Lea Ringskou, VIA University College, og kom med pædagog Rasmus Højmark Nielsen på arbejde for en præstationsfrigørende pædagogik i Klub Vest i Viborg. Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & Lyd. Link til forskningen: kortlink.dk/2rtzr

Om Podcasten

Børn&Unge Podcast produceres og udgives af BUPL’s fagblad Børn&Unge. I Børn&Unge Podcast præsenterer vi ny forskning og viden på det pædagogiske område og spændende projekter og etiske dilemmaer fra pædagogers og pædagogfaglige lederes hverdag.