Budskab debat – et pressenævn for kommunikatører?
Et politisk flertal i DJ har vedtaget at indføre nye etiske retningslinjer for kommunikatører. Men det er i bedste fald overflødigt og i værste fald en mistænkeliggørelse af den enkelte kommunikatør, siger pressechef Cecilie Winding fra Aarhus. Hun afviser også, at de nye spilleregler ville have gjort nogen forskel i den sag, hun selv håndterede tidligere på året, hvor hendes rådmand fik kritik for nogle Facebook-videoer. Forperson Allan Boye Thulstrup mener derimod, at forbundet står med en enestående mulighed for at sætte fokus på kommunikatørernes etik og lette presset på især dem, der sidder alene i deres kommunikationsjobs. Hør de to i debat i en særudgave af Budskab, som blev optaget 13. maj. Panelet: Cecilie Winding, pressechef, Sundhed og Omsorg, Aarhus, og Allan Boye Thulstrup, forperson, DJ Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen