Kampagne går i fisk, og spidskandidat tager mediekritik på SoMe

Målet med fødevareministerens kampagne om at kåre Danmarks nationalfisk er med ministerens egne ord at ”starte en folkelig snak om, hvordan vores fisk har det”. Men kampagnen rammer skævt på så mange parametre, at den ender med at udstille Jacob Jensen som en politiker, der ikke tager havmiljøets kritiske tilstand alvorligt. Og skaden bliver kun større af, at alle fiskekandidaterne er afbildet som mænd. Vi taler også om LA’s spidskandidat i København, Alexander Ryle, som gik på sociale medier for at brokke sig over et interview i Altinget – uden om Altinget. Og selv om han havde godkendt citater. Eksperter: Rikke K. Østergaard, selvstændig rådgiver, og Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix:  René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

Om Podcasten

Budskab er din ugentlige nyhedspodcast om kommunikation. Vi har nogle af branchens dygtigste eksperter i studiet til at gøre dig klogere på strategier, krisestyring, pressehåndtering, kampagner og sociale medier. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten. Udkommer hver torsdag eftermiddag.