Sass-forklaring sætter ild til spekulationerne

Panelet er dybt mystificeret over udtalelsen fra tidligere topsocialdemokrat Henrik Sass Larsen i sagen, hvor han er tiltalt for at besidde store mængder overgrebsmateriale med børn og nægter sig skyldig. Det var fornuftigt at tage gassen af rygtebørsen og give sig til kende som sagens hovedperson. Men hvorfor sige, at han aldrig har gjort et barn fortræd? Eller løbe an på, at en bog kan rense hans navn? Han skulle have overladt mikrofonen til advokaten, mener panelet. Vi taler også om Jakob Engel-Schmidt, som vil have fotograferne til at panorere uden om sin datter, når han tager hende med på arbejde. Eksperter: Nanna Bernth, Kulturens Analyseinstitut, og Marcus Stoltze, Dansk Erhverv Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix:  René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

Om Podcasten

Budskab er din ugentlige nyhedspodcast om kommunikation. Vi har nogle af branchens dygtigste eksperter i studiet til at gøre dig klogere på strategier, krisestyring, pressehåndtering, kampagner og sociale medier. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten. Udkommer hver torsdag eftermiddag.