Sass, Svanen og andre svære dilemmaer – live på Folkemødet

Henrik Sass’ nye bog og TV 2’s ’Den Sorte Svane’ dominerer feltet for, hvor paneldeltagerne nødigst vil være rådgivere. Politiet er kastet ud i kæmpe krisehåndtering og er samtidig i et gevaldigt juridisk benspænd – men også TV 2 kan få svært ved at forklare sine redaktionelle valg, forudser panelet. Vi taler også om dilemmaer fra lytterne, lige fra hvorvidt robotterne er ved at tage over på LinkedIn, til hvem som er bedst til overbevisende at tale uden om journalisternes spørgsmål. Løkke er en klar favorit, men faktisk har han en konkurrent, som også mestrer disciplinen, og som ikke helt i samme grad er blevet ”afsløret”. Udsendelsen er optaget på Fridays scene på Folkemødet i Allinge. Eksperter: Rikke K. Østergaard, selvstændig rådgiver, Karne Lykkebo, Geelmuyden Kiese, og Mikael Baden, Friday Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix:  René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen

Om Podcasten

Budskab er din ugentlige nyhedspodcast om kommunikation. Vi har nogle af branchens dygtigste eksperter i studiet til at gøre dig klogere på strategier, krisestyring, pressehåndtering, kampagner og sociale medier. Vært er Marie Nyhus. Udviklet og udgivet af fagbladet Journalisten. Udkommer hver torsdag eftermiddag.