Aftersun: Du ligner en idiot, når du prøver at finde rav

Velkommen tilbage på radioskibet Aftersun. Kathrine og Mathias er stadig ikke helt klar til arbejdslivet i betonklodsen DR Byen og sender endnu engang fra Mathias' lejlighed. Vi hører, hvilke erfaringer danskerne har gjort sig denne sommer, så vi alle kan blive lidt klogere på livet. Kathrine serverer sin lækre sommerdrink, som består af blendet vandmelon. Glurg, glurg, glurg! Mathias overtaler Kathrine til at tømme hans opvaskemaskine, så han kan stryge den fra to do-listen. Vi laver også en lille ryste-sammen-leg med lytterne, så vi kan lære hinanden endnu bedre at kende, hvorefter vi giver den søde lytter, Sofie, et nyt, godt ferieminde, der kan erstatte den trælse ferie, hun fik sig. Værter: Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.