Buffeten på P3: Det holder mig i live, det holder mig ung

Vi har glædet os så meget til at byde jer velkommen til Buffeten og lære jer at kende. Derfor starter vi en ambitiøs mission om at blive venner med alle vores lyttere en efter en! Dagens quiz er kun for dem, der kan klokken. Til alle jer andre er der både memes og kage-katastrofer, når vi vender premieren på Den Store Bagedyst med sidste års vinder Frederikke Legaard. Vi skal også have kåret P3's bedste portrætmaler, når vi tegner en lytter ud fra deres egen beskrivelse. Og så slutter vi af på en high med lytterkaraoke. Dagens konklusion er, at I kan klokken, I ser godt ud, og I kan synge! Værter: Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.