Buffeten på P3: Er der grænser for, hvad I kan få jer selv til at skrive i de her blade?

Den kulørte time er tilbage i verdens bedste radioprogram, og vi runder både plejehjem, Københavns Lufthavn og Bangsbo Hovedgård i Nordjylland. Mathias taber igen-igen i Tættere på Danmark, og så bliver endnu et ord tilføjet til Buffetens forbudte ordbog. En lytter er igennem for at fortælle om, hvorfor weekendens strabadser ikke skal ødelægge hendes humør, og så er der også live livstrafikmeldinger fra et solrigt Danmark.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.