Buffeten på P3: Er der risiko for en smuttefinger?

Det er mandag, og vi skal tale alle de trælse ting ud fra weekenden. Kathrine er træt af tyndt toiletpapir, en lytter fortryder en intimbarbering, og en anden er ude på dybt vand i en snapchat-flirt med sin kærestes søster. Dagens quiz er "Kan du klokken?", og dagens deltager Mark har lidt af en sjette sans. Mandag er også dagen, hvor vi vender lørdagens afsnit af Den Store Bagedyst sammen med den hjemsendte deltager Max, der har taget kage og lidt insiderviden med til os. Vi slutter af med at tegne Michael med de pinjekerne-formede øjne i "P3's Bedste Portrætmaler". Og så skal der sendes blomster til en lytters gudmor, der døjer med rødvinspløkker. Værter: Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.