Buffeten på P3: Hey jeg hedder Jytte, jeg gemmer mit tis ude i haven

Må man tisse i badet? Vi tager diskussionen og opdager, at stort set alle vores lyttere gør det. Vores praktikant Sofie Sytnik har fået til opgave at lave et indslag om DR's mediestrategi - et indslag, der beklageligvis ikke kan klippes ud af podcasten. I Dagens quiz har vi store problemer med at gætte, hvad Laura kigger på, men heldigvis ikke lige så store problemer som lytteren Mads har haft med en hjemsøgt Jaguar. OG så skal vi til det: Tinderklagenævnet. Nu har I endelig et sted at klage over det virtuelle kødmarked, nemlig her hos os. Som altid slutter vi dagen af med en omgang karaoke til Linkin Parks megahit "In the End". Værter: Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.