Buffeten på P3: Hun har en papegøje i stuen

Buffeten er tilbage med missionen om at blive venner med alle lytterne! Vores reporter Sofie Sytnik har været ude for at få nogle hilsner til os, men problemet er bare, at hun ikke kunne finde nogen, der kender os. I den anledning får vi lytterne til at sende hilsner til folk, de heller ikke kender. Hvad handler de der overskrifter egentlig om? Det prøver vi at finde ud af i en clickbait-quiz med isbil-manden Johan. Og så fortsætter vi ufortrødent vores venne-mission og bliver i denne omgang venner med Julie, Pia, Mads og et par flere. Dagens muse i "P3's Bedste Portrætmaler" er Thomas med de vandrette mandelformede øjne, og dagens popfænomen i lytterkaraoke er Liv med "Hit Me Baby One More Time". Værter: Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.