Buffeten på P3: Hvem har pruttet i mit mundbind?

Dagens udgave af Buffeten står i konkurrencens tegn. Vi får den absolutte tætteste udgave af Tættere på Danmark nogensinde, hvor vi må have deltagerne ud at løbe for at få afgørelsen. Uden at afsløre for meget, er Mathias generelt udfordret i dagens konkurrencer, quizzer og lege. Til gengæld er der 100 procent energi og god stemning i programmet, som også giver dig livstrafikmeldinger, ordspil, hængekøjer til hamstre, sølvfiskhoteller og meget mere!

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.