Buffeten på P3: Jeg får breaking news her!

Din yndlingsduo er tilbage, og i dag står den på en omgang kammeradio, hvor lytterne hjælper hinanden. Findes der en god måde at stoppe et langdistance forhold på? Derudover går Kathrine og Mathias også videre i jagten på ostecrunch chipsen. Så prøver vi også at få skomageren i kontakt med den kvinde, han var på date med for 18 år siden. Du får desuden også fornøjelsen af livstrafikmeldinger, historien om tigeren Kenni, og den forbudte ordbog bliver udvidet med ordet dengse.

Om Podcasten

Slå dig løs i den kulørte verden med Kathrine Abrahamsen og Mathias Helt, der også selv sætter røven i klaskehøjde, når de deler oplevelser og erfaringer fra eget privatliv. Med festlig og humoristisk stemning til de to hurtigste timer i dit liv, er der ingen tvivl om, at der er noget for enhver smag. Buffeten er åben, og du må gerne gå to gange.